Denne lille trøstepingvin er lavet med henblik på at kunne bruges til Trøstemus, som jeg snart har lavet 100 dyr til. Jeg kan godt lide, at det er nogle små hurtige projekter, men hvor der er mange muligheder – og det bedste af det hele, så gør hver enkelt lille bamse glæde for et barn!

Udover at den kan bruges som trøstepingvin, tænker jeg også størrelsen vil passe fint til f.eks. en barnevognskæde eller en uro.

Pingvinen bliver ca. 8 cm høj.

Materialer til trøstepingvinen er købt hos rito.dk – jeg vil foreslå at benytte Infinity Hearts Rose 8/4 garn, som er en super lækker bomuldsgarn. Desuden er Rito hovedsponsor for Trøstemus og donerer ofte garn til formålet – mega sejt!

Materialer:

Materialelisten indeholder reklame i form af direkte henvisning til de benyttede materialer. Reklamelinks er med til at betale for hjemmesiden og muligheden for gratis opskrifter.

Du kan vælge at lave din trøstepingvin på flere måder. Jeg har forsøgt at lave så lidt montering som muligt. F.eks. startede min pingvin ikke med at have vinger, hvilket er den nemmeste udgave.

Pingvinen uden vinger.

Forkortelser:

mr = magisk ring

fm = fastmaske

udt = udtagning

indt = indtagning

omg = omgang (hækles rundt i spiral)

lm = luftmaske

rk = række (hækles frem og tilbage)

** = skal gentages det givne antal gange

(x) = antallet af masker efter omgangen/rækken

Trøstepingvinen

Vinger:

Hækles i sort.

1. omg: Slå 5 fm op i en mr (5)

2. omg: 2 fm i hver (10)

3.-7. omg: 1 fm i hver [5 omgange] (10)

Fold nu vingen sammen og hækl sammen med maskerne overfor, således to masker hækles sammen. Maskerne hækles sammen med fm og du skal ende med 4 masker på vingen.

Du hækler vingen sammen således. Eksemplet er fra Dukke Lærke og maskerne er derfor ikke de samme som ved pingvinen.

Afslut – efterlad en lang tråd til påsyning.

Lav endnu en vinge.

Kroppen:

Hækles i sort.

– Fyld undervejs

1. omg: Slå 6 fm op i en mr (6)

2. omg: 2 fm i hver (12)

3. omg: *udt, 1 fm* x6 (18)

4. omg: *udt, 2 fm* x6 (24)

5.-10. omg: 1 fm i hver [6 omgange] (24)

11. omg: *udt, 3 fm* x6 (30)

12. omg: *udt, 4 fm* x6 (36)

13.-19. omg: 1 fm i hver [7 omgange] (36)

20. omg: *indt, 4 fm* x6 (30)

21. omg: *indt, 3 fm* x6 (24)

22. omg: *indt, 2 fm* x6 (18)

23. omg: *indt, 1 fm* x6 (12)

24. omg: *indt* x6 (6)

Luk af og hæft enden.

Maven:

Hækles i hvid.

Slå 4 lm op

1. rk: Start i 2. lm fra nålen og lav udt, 1 fm, udt (5)

2. rk: vend med 1 lm, udt, 3 fm, udt (7)

3. rk: vend med 1 lm, 1 fm i hver (7)

4. rk: vend med 1 lm, indt, 3 fm, indt (5)

5. rk: vend med 1 lm, 1 fm i hver (5)

6. rk: vend med 1 lm, udt, 3 fm, udt (7)

7. rk: vend med 1 lm, udt, 5 fm, udt (9)

8. rk: vend med 1 lm, udt, 7 fm, udt (11)

9. rk: vend med 1 lm, udt, 9 fm, udt (13)

10.-13. rk: vend med 1 lm, 1 fm i hver [4 rækker] (13)

14. rk: vend med 1 lm, indt, 9 fm, indt (11)

15. rk: vend med 1 lm, indt, 7 fm, indt (9)

16. rk: vend med 1 lm, indt, 5 fm, indt (7)

17. rk: vend med 1 lm, indt, 3 fm, indt (5)

Nu skal du hækle rundt om maven. Det gør du ved at lave en fm ud for hver række. I “hjørnerne” laver du 2 fm i hver og de steder, hvor du føler, at den ‘buer’ meget, kan du også lave 2 fm for at komme rundt.

Afslut og efterlad lang tråd til påsyning.

Således ser kroppen og maven ud, inden de bliver syet sammen.

Evt. fødder (ikke afprøvet, men et forslag)

Hækles i stærk gul.

Slå 4 lm op

1. rk: Start i 2. lm fra nålen og lav udt, 1 fm, lav 3 fm i sidste lm og fortsæt om på den anden side af lm-rækken, 1 fm, 1 fm i samme som udt (8)

Afslut og efterlad lang tråd til påsyning.

Lav endnu en fod.

Montering:

Placér nu den hvide del, så den øverste række flugter med omgang 4 og den nederste række flugter med den 4. sidste omgang. Sy hele vejen rundt, så det hvide stykke sidder godt fast på pingvinen. Montér herefter vingerne mellem omgang 10 og 11.

Brodér til sidst to øjne og et næb.

Evt. montér fødder under kroppen.

Din trøstepingvin er nu færdig!

Jeg håber du er tilfreds med det færdige resultat og opskriften. 

God hæklelyst! 

/Anna 

Jeg vil meget gerne se dit færdige resultat og du kan enten tagge eller linke til min profil på Instagram eller bruge hashtagget #annaskjemt eller #trøstepingvin – du må også meget gerne dele dit billede inde i Trøstemus Danmark – på Facebook 🙂

Copyright: 

Opskriften er kun til privat brug. Opskriften må ikke sælges eller kopieres til videregivelse, men du må meget gerne linke til min blog eller min Instagramprofil @annaskjemt.  Det færdige produkt må derimod gerne sælges, så længe du henviser til mig som designeren. Med henblik på en masseproduktion, ser jeg helst at dette kun sker ifbm. produktion til Trøstemus eller lignende formål og ikke til salg.